Keld og Hilda 60+40=100 års jubilæumsshow

akkompagneret af Mickey Pless

Et af Danmarks mest berømte ægtepar Keld & Hilda kan i 2021 fejre et bemærkelsesværdigt 100 års jubilæum. Her er det 60 år siden, at Keld Heick fik sin debut og 40 år siden, at Hilda første gang optrådte offentligt med Keld. Det skal fejres. Derfor har Keld & Hilda allieret sig med én af Danmarks dygtigste akkompagnatører Mickey Pless (bl.a. kapelmester i Nykøbing F. Revyen) i et vaskeægte 100 års jubilæums program med evergreens og anekdoter.

Publikum kan glæde sig til en musikalsk tour de force gennem Keld & Hildas lange karriere. Den musikalske historie starter i 60´erne med pigtrådstoner fra tiden, hvor Keld bl.a. blev Danmarksmester i pigtråd i 1965. Naturligvis får publikum også historien om, hvordan der gik ”gadekær i pigtråden”, og hvordan Keld & The Donkeys skrev dansk musikhistorie og formåede af fusionere pigtråd med schlager-musik. Det resulterede bl.a. i hits som Ved l\andsbyens gadekærGanløse Vanløse og Jeg ringer på fredag. For sjov medvirkede Hilda på indspilningen af Keld & The Donkeys hittet Do You Speak English. Det blev en kæmpe-succes og arrangører begyndte at efterspørge, om Hilda måske kom med og sang Do You Speak English. Det nægtede Hilda kategorisk, men efter 5 års forsøg, lykkedes det Keld at overtale Hilda og 6. februar 1981 stod Keld & Hilda på scenen for første gang. Hvordan debut’en forløb, skal vi ikke afsløre. Det vil Hilda fortælle, men lad os røbe, at det ikke var en let start.

Naturligvis bliver der masser af Melodi Gr\and Prix nostalgi, når hele Danmarks Mr. Melodi Gr\and Prix Keld Heick fortæller anekdoter. 32 gange har han haft sange med i Det danske Melodi Gr\and Prix – og imponerende ni gange har han vundet! I det hele taget er familien Heick og Melodi Gr\and Prix stærkt forbundet, og både Keld, Hilda og datteren Annette har både været deltagere og værter. Derfor får Gr\and Prixet naturligvis en helt speciel afdeling i showet, og mon ikke der venter publikum et forrygende Melodi Gr\and Prix potpourri?.

Keld & Hilda vil også undervejs krydre den musikalske fortælling med \andres sange fra de sidste 60 år. Det kan være sange, der har en speciel betydning for Heick´erne eller måske sange udødeliggjort af én af de utallige danske eller udenl\andske kunstnere, som Keld har haft besøg af i det populære program ”Musikbutikken”.

Det er naturligvis også oplagt, at Keld & Hilda mindes tiden som revydirektører i Nykøbing Falster Revyen i perioden 1993-1998. Det kan de passende gøre med Mickey Pless, der udover at være kapelmester i Nykøbing Falster Revyen også i dag er revyens direktør. Sammen vil Heickerne og Pless mindes nogle af de mange stjernestunder, der har været i én af Danmarks største revyer.

Undervejs i det musikalske program vil Keld & Hilda fortælle gode historier og pudsigheder fra et langt liv på l\andevejen som underholdere. Ikke alt været en dans på roser, og Keld & Hilda vil ærligt berette om plusser og minusser ved at være et af Danmarks mest kendte ægtepar.

Alt i alt venter der publikum en fornøjelig musikalsk stund sammen med Keld & Hilda i et forfriskende musikalsk show med Mickey Pless. Selvom både Keld & Hilda også i 2021 runder 75 år, er de særdeles still going strong og har ingen planer om at stoppe det musikalske parløb, hvor de er gået hånd i hånd i imponerende 40 år. For år tilbage skrev Keld Heick tekst og musik til ét af numrene i de populære Four Jacks shows, hvor Keld sammen med Stig Rossen, Jesper Lohmann og Jesper Asholt dannede en ny version af Four Jacks. Dette nummer med titlen Vi kan ikke la´ vær’ kunne måske mere passende være skrevet til Keld & Hilda selv, for de kan vitterligt ikke la´ være at underholde – og tak for det!


Dato:
Søndag d. 3. oktober 2021 kl. 15.00
(dørene åbnes kl. 14.00)

Koncertsted:
Salen, Nykøbing F. Teater

Billetter:
Billetter købes på www.nyk-revybillet.dk

Pris pr. billet kr. 249,00 inkl. gebyr
Billetsalget starter d. 11. august 2020 kl. 11.00

Bemærk: unummererede pladser