En souvenir fra revyen

Keis Guld og Sølv i Nykøbing F. har lavet en fin jubilæums revy-nål for Nykøbing Falster Revyen. Et smukt smykke til hende eller ham, der vil have en lille souvenir med hjem fra revyen.

Revy-nålen kan købes ved billetlugen i Nykøbing F. Teater

Priser

Revy-nål, Forgyldt: Kr. 350,- (kun bestilling)
Revy-nål, Sterlingsølv: Kr. 250,-

Jubilæumssmykke fra Keis Guld og Sølv

Af: Guldsmed Henrik Keis

Helt fra jeg var 10-12 år gammel har jeg oplevet Nykøbing revyen, som en dejlig årlig tilbagevendende begivenhed. Jeg har ikke fået set alle men alligevel ganske mange.

Som voksen har jeg altid syntes det var en dejlig mulighed for, at vi lokalt får grinet lidt af hinanden….og os selv. For er det ikke præcis det revyen kan? Det er her vi kan mødes på tværs, med et et smil og en god portion humor. det er som om hele byen er mere glad og sprudlende når revyen køre der ud af, hele sommeren igennem. Derfor holdt hele byen også vejret i 2021 da forestillingen var truet af en uventet fjende.

Men heldigvis for byen, ville stærke kræfter, med Revyens nye direktør i spidsen, ikke lade revyen slå ud, af sådan en “smule” feber sygdom.

Der blev fundet løsninger, både de mulige og umulige, arbejdet 24/7 i måneder for at komme op at stå med en model ,der imod alle odds kunne sikre afviklingen af året Revy under de vanskelige vilkår.

Stor var min egen nysgerrighed på, om det dog skulle kunne være lykkedes, under så vanskelige vilkår, at komme i mål med en “årgang” der ville kunne leve op til de høje forventninger, vi er blevet så vant til, at kunne stille her i byen.

Men hold nu fast, der blev leveret en musikalsk revy fra øverste hylde, og 2021 vil for mig altid stå som en enestående oplevelse Revykøbings historie.

Som erhvervsdrivende i Nyk F, som i mange år har nydt godt, af de tusindvis af besøgende som Revyen trækker til, fik jeg tanken, at jeg kunne give lidt tilbage, et lille skulderklap til holdet der nægtede at give op.

2022 er jubilæums år, 110 år har vores revy levet. Det har sikkert ikke altid været nemt, men dygtige kunstnere har hvert år gjort deres ypperligste til gavn for hele byen.

Derfor har vi hos Keis Guld & Sølv i år besluttet at designe en jubilæums Revy-nål i sterling sølv. Arbejdet er udført i samarbejde med revydirektør Mickey Pless.

Alle nåle er håndlavede på vores værksted, og revyen vil forestå salget henover sommeren og det samlede overskud vil tilgå Revyen og forhåbentlig vil mange af revyens tilbagevendende gæster smykke sig med nålen år efter år. Tillykke med jubilæet.

Keis Guld & Sølv